Viser opslag med etiketten Vandring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vandring. Vis alle opslag

onsdag, september 26

Stien til Sulphur Mountain i Banff NP

5,5 kilometer og 665 meter i niveauforskel. Det er stien til Sulphur Mountain - 2.281 meter over havet.
Udgangspunkt: Parkeringspladsen ved Sulphur Mountain Lift og Upper Hot Springs. Tre kilometer fra Banff by.



Filmklip optaget i Banff National Park den 25. september.

Sidste dag i bjergene

Tirsdag var min sidste dag i bjergene og sidste hele dag i Canada. Som afslutning på turen havde jeg havde valgt tre vandrestier som jeg gerne ville afprøve.

Emerald Lake
Jeg begyndte dagen lidt behageligt med en 5,3 km tur rundt om Emerald Lake i Yoho National Park. Stien fulgte søen rundt og havde næsten ingen niveauforskel. Dejlig opvarmingstur.

Lake Louise
Efter Emerald Lake tog jeg til Lake Louise og gik langs søen. Der var 2 km til vestenden af Lake Louise. Jeg gik 1 km videre op mod Plain of Six Glaciers. Ialt 6 km. Altsammen i samme niveau langs søen.
Vestenden af Lake Louise-stien.

Chateau Lake Louise set fra vestenden af Lake Louise.

Stien langs Lake Louise.

Sulphur Mountain
Efter de to "opvarmningsture" skulle jeg sidst på dagen stå min prøve. Jeg kørte til Banff, forbi Banff Springs Hotel, og op til gondolen, der fører til toppen af Sulphur Mountain. 25 dollars og jeg kunne tage svævebanen. Jeg elsker bjerge, men lider af højdeskræk, så jeg foretrak at holde mig til jorden eller bjergsiden. Ikke noget med gondol og svævebane. Derfor ville jeg vandre de 5,3 km op til toppen af Sulphur Mountain og 5,3 km tilbage. Ikke umuligt. Min eneste bekymring var de 665 meter i niveauforskel der var fra hvor stien begyndte og til toppen af bjerget.

På 75 min. nåede jeg toppen og det tog mig 30 min. at komme ned igen. Tidligere var det gratis at tage svævebanen fra toppen og ned. Nu koster det både op og ned med gondolen.

Stien til Sulphur Mountain.

På skiltet som stod hvor stien begyndte stod der "to til fem timer afhængig af stiens beskaffenhed" og så selvfølgelig hvor god en form man er i.

På toppen af Sulphur Mountain.

I alt blev det til 22 kilometer vandring denne tirsdag.

Fakta – tirsdag den 25. september
Oplevelser: Emerald Lake i Yoho National Park, Lake Louise og Sulphur Mountain I Banff National Park.
Rute: Canmore – TransCanada Highway 1 – Emerald Lake Road – Trans Canada Highway 1 – Lake Louise – TransCanada Highway 1 – Banff – TransCanada Highway 1 – Canmore.
Kørte km: 250.

tirsdag, september 25

Det smukkeste jeg har set

Lake O'Hara-området i Yoho National Park er det smukkeste natur jeg har set. O'Hara-søen ligger 2.035 meter over havet og herfra udgår flere gode stier: til Lake Oesa, til Lake Opabin, til Lake McArthur og til Linda Lake.

Videoklip fra stien til Lake Oesa


Videoklip fra stien til Lake Opabin


Begge filmklip er optaget den 24. september.

Lake O'Hara i Yoho National Park

Mandag skulle blive min heldige dag. Nu har jeg gennem flere år forsøgt at komme til Lake O'Hara i Yoho National Park i de canadiske Rocky Mountains. Endelig lykkedes det. Klokken 08.30 sad jeg i bussen. Jeg fik den sidste af 30 pladser på bussen ind til søen. Parks Canada har en busservice som kører fra en parkeringsplads ved TransCanada Highway 1 og de 11 kilometer til Lake O'Hara.
Iført billabonghue, to styk fleece, shorts, vandrestøvler og rygsæk indtog jeg Lake O'Hara-området.

Lake Oesa Trail
Jeg begyndte dagen med stien til Lake Oesa. Fra Lake O'Hara til Lake Oesa er der 3,2 kilometer hver vej. Niveauforskel 245 meter. Jeg forsatte fra Lake Oesa den ekstra kilometer til Lake O'Hara udsigtspunktet på Yukness Ledges Trail. Niveauforskel 25 meter.
Udsigt til Lake O'Hara fra Yukness Ledges stien.

Stien til Lake Oesa var dækket af ti centimeter nyfalden sne.

Udsigt til Lake O'Hara fra stien til Lake Oesa.

Opabin Lake Trail
Jeg gik de 2,6 kilometer hver vej fra Lake O'Hara og til Hungabee Lake. Niveauforskel 225 meter.
Stien til Opabin Lake.

Hungabee Lake.

Cascade Lakes på West Opabin Trail.

Med vandreture til Lake Oesa, til Hungabee Lake, rundt om Lake O'Hara, til campingområdet og til Alpine Club of Canadas hytte blev det til 17 kilometer vandring ved Lake O'Hara.

Fakta – mandag den 24. september
Oplevelser
: Lake O’Hara I Yoho National Park.
Rute: Canmore – Bow Valley Trail – TransCanada Highway 1 – Lake O’Hara – TransCanada Highway 1 – Canmore.
Kørte km: 182.

mandag, september 24

En god dag at vandre i Canada

Det var søndag. Dagen begyndte med regn, sne og sjap. Efter et par timers kørsel søgte jeg i Longview ly på en restaurant. Jeg fik et solidt morgenmåltid af toast, røræg, bacon, kartofler og en god sort kaffe. Det gav styrke til regnen. Jeg fortsatte mod Kananaskis Country og Peter Lougheed Provincial Park. Regnen skiftede til sjap. På toppen af Highwood Pass blev det til sne. Jeg var kommet til bjergene, hvor alt kunne ske. Specielt når det var slutningen af september måned.

Det var en god dag for vandreture
Jeg havde planlagt tre vandreture for dagen. Ptarmigan Cirque, Stewart Canyon, Sundance Trail og Sundance Canyon. Den første, Ptarmigan Cirque, begyndte ved Highwood Pass.

Ptarmigan Cirque, Peter Lougheed Provincial Park
Ptarmigan Cirque er seks kilometer lang. Stien begynder ved Highwood Pass. Den første del var meget stejl og krævende. Herefter gik jeg på et mindre plateau som helt var dækket af sne. Der var 10 til 15 cm sne på hele stien. De seks kilometer tog mig to timer.

Jeg nåede toppen af Ptarmigan Cirque.

Tilbage ved Highwood Pass i godt 2.200 meters højde.

Jeg havde håbet på en augustdag og en eng fyldt med blomster, men det blev til den 23. september og sne. Der lå 15 cm sne på jorden. Det sneede hele tiden. Alle seks kilometer. "But I did it." Jeg klarede det - og det var fantastisk.

Ptarmigan Cirque Trail.

Prærieulv ved Boulton Creek Trail i Peter Lougheed Provincial Park.

Stewart Canyon ved Lake Minnewanka i Banff National Park
Jeg kørte op til Lake Minnewanka som ligger ved Banff by. Her gik jeg den korte sti til Stewart Canyon. 1,5 kilometer hver vej, hvoraf de første 700 meter var asfalteret. Der var næsten ingen niveau forskel og ingen sne. Turen ud til kløften og tilbage tog mig 45 minutter.

På vej ind i Banff.

Sundance Trail og Sundance Canyon Loop
For enden af Cave Avenue i Banff by ligger Cave & Basin National Historic Site. Herfra begynder stien til Sundance Canyon. Sundance Trail er 3,7 kilometer hver vej. For enden af Sundance Trail ligger Sundance Canyon Loop der er 2,5 kilometer. I alt en tur på 10 km. Ingen sne og solen skinnede hele vejen. Turen tog mig to timer.

Det var en god dag til at vandre og jeg fik vandret/gået tre ture. Tre meget forskellige ture og oplevelser. Det blev til 19 kilometer i tre forskellige slags vejr. Herligt. Jeg elsker bjergene. Jeg elsker de canadiske Rocky Mountains.

Fakta – søndag den 23. september
Oplevelser
: Kananaskis Country, Peter Lougheed Provincial Park, Ptarmigan Cirque Trail, Banff National Park, Stewart Canyon Trail, Banff by, Sundance Trail og Sundance Canyon Loop.
Rute: Pincher Creek – Highway 6 – Highway 3 – Highway 22 – Longview – Highway 541 – Highway 40 – Highwood Pass – Peter Lougheed Provincial Park – Highway 40 – TransCanada Highway 1 – Banff National Park – Lake Minnewanka Road – Banff by – TransCanada Highway 1 – Canmore.
Kørte km: 417.

fredag, september 21

Endnu en fantastisk dag i Yellowstone

Kunne dag 2 i Yellowstone National Park blive bedre end den første dag. Det kunne næsten ikke være muligt, men det blev til endnu en utrolig dag i parken.

Dagen begynde koldt. Det meste af Yellowstone ligger 2.000 meter over havet. Temperaturen klokken 07.30 var omkring frysepunktet, men i løbet af formiddagen fik solen kraft og magt. Fra klokken 10.00 var det flot solskin.
Madison River.

Kronhjort ved Madison River vest for Madison Junction.

Jeg vandrede til toppen af Mount Washburn. 4,8 km hver vej og 425 meters niveauforskel. En dejlig tur gennem åbne landskaber. Gode muligheder for at holde øje med eventuelle bjørne. Tilgengæld var der ingen læ for den kraftige vind. Fra toppen, 3.122 meter over havet, var der udsigt udover hele den nordøstlige del af Yellowstone National Park.

Grand Canyon of the Yellowstone.

På skiltet står der "Please stay behind railing".

Roaring Mountain nord for Norris Junction.

Swan Lake Flat syd for Mammoth Hot Springs.

Bunsen Peak, 2.610 meter over havet.

Orange Spring Mound på Upper Terrace Drive ved Mammoth Hot Springs.

Angels Terrace på Upper Terrace Drive.

Kronhjortene elsker at varme sig ved kilderne i udkanten af Mammoth by i det nordlige af Yellowstone National Park.


Det er kronhjortene der bestemmer i Mammoth-området.



North Entrance til Yellowstone National Park.

Fakta – torsdag den 20. september
Oplevelser
: Madison River i morgendis, Firehole Canyon Drive, Norris Geyer Basin, Sheepeater Cliff, Mount Roaring, Upper Terraces ved Mammoth Hot Springs, Mount Washburn, Grand Canyon of the Yellowstone, Gallatin Valley.
Rute: West Yellowstone – West Entrance - Madison – Firehole Canyon Drive – Madison – Norris Jct – Norris Geyer Basin – Sheepeater Cliff – Mammoth Hot Springs – Tower-Roosevelt jct – Tower Fall – Chittenden Road – Mount Washburn – Chittenden Road – Canyon Village – Grand Canyon of Yellowstone – Canyon Village – Norris jct – Mammoth Hot Springs – North Entrance – Livingston – Bozeman.
Kørte km: 362.