fredag, september 14

Blog, weblog eller billedlog fra Canada

Senest har jeg skrevet 77 indlæg fra min 46 dages Australienrejse i sommeren 2007. Dennegang vil jeg angribe bloggen på en anden måde. Jeg tror det skal være en billedlog med billedtekster. Alt efter hvordan rejsen kommer til at forløbe, så vil jeg løbende prøve at uploade billeder fra min Canadatur. Dag-til-dag billeder og igennem billederne og motiverne forsøge at beskrive min rejse og oplevelser.

Ruten - Calgary til Calgary
Lige nu har jeg følgende holdepunkter på min rejse til Canada. Jeg begynder i Calgary og jeg slutter i Calgary. Jeg vil gerne til Banff, Jasper, Lake Louise, Yoho, Montana, Yellowstone og Wyoming, men nu må vi se...

I morgen går det løs. Med SAS til London og videre med Air Canada til Calgary. Så begynder eventyret. Canada. Jeg glæder mig til at se, dufte og føle dig igen.