Highway 212 begynder i Billings, to timer øst for Bozeman. Jeg kunne fange den via Columbus, men det ville betyde ekstra 200 kilometer, men hvad betyder det, når jeg skulle køre den smukkeste vej i verden?
Jeg begyndte dagen klokken 06.00. Udstyret med kaffe og eventyrlyst drønede jeg af sted på Interstate I-90 med radioen tunet ind på en lokal countrystation. Der var næsten ingen trafik. Jeg måtte køre 75 miles i timen, så jeg nåede hurtigt Columbus og kom via Absarokee til Red Lodge, en hygglige by med en ”westerntown” atmosfære.
Highway 78 i Montana.
Red Lodge, Montana.Jeg var på Beartooth Highway og begyndte opstigning til Beartooth Pass, 3.300 meter over havet. To spor og asfalt hele vejen. ”No problemos.” Stoppede undervejs, flot view gennem dalene og med de snedækkede bjergtoppe. Ved statsgrænsen mellem Montana og Wyoming var der en lille holdeplads, hvor der holdt ni biler. Hvorfor? 200 meter inde i Wyoming fik jeg svaret. STOP. Bom på tværs af den lille landevej. Vejen var spærret på grund af 15 cm sne og isslag. Gode råd var dyre. Skulle jeg vente og håbe vejen åbnede senere på dagen? Eller køre tilbage og tage den næste vej ind til Yellowstone? Klokken var kun 10.00, men der var ingen besked om hvornår passet ville åbne.
På vej mod toppen af Beartooth Pass.
Her endte Beartooth Highway ofr mig.
Campingpladsen ved Grenough Lake, Beartooth Highwah Highway 212.
Æselørehjorte.Som den utålmodige sjæl jeg er, var svaret enkelt. Videre. ”The open road” var målet og ikke en parkeringsplads på toppen af Absarokee-bjergene. Tilbage til Red Lodge og videre mod Belfry. Herfra brugte jeg den næste time eller mere på at køre 30 kilometer eller mindre. Det var blevet tid for en opgradering af vejene i det nordvestlige Wyomning. Flere gange måtte jeg stoppe, slukke motoren og vente, fem, ti og femten minutter inden jeg kom videre.
Vejarbejde på Wyoming highway 120.Endelig fandt jeg Chief Joseph Highway. Høvdingelandevejen var ikke noget dårligt alternativ til Beartooth Highway. Klokken 14.06 rullede jeg op foran vinduet hos parkranger Amber og viste mit parkpas. I stedet for den direkte vej fra Bozeman til Yellowstone og halvanden time, havde det taget mig otte timer at finde Yellowstone National Park. Nu havde parken bare at leve op til sit flotte ry og vise sig fra sin bedste side resten af dagen.
Yellowstone er nummer 1
Yellowstone er den første nationalpark i verden. Der blev oprettet i 1872, da cowboys, indianere og blåfrakker stadig sloges om vesten. Yellowstone er stadig nummer 1 på flere måder. Det er en fantastisk park og det største vildmarksområde i de 48 sammenhængende amerikanske delstater. Det er vildmark, men vildmark der er tilgængeligt også gennem forruden.Inden klokken 20.00 havde jeg set bison, sortbjørn, kronhjorte, prærieulv, æselørehjorte. Yellowstone du gav mig en fantastisk dag og er blevet en skarp konkurrent til min favorit nationalpark, Banff National Park.
Der var bøfler overalt i Yellowstone National Park.
Bear jam på landevejen syd for Tower Roosevelt i Yellowstone National Park.
Sortbjørn.
Ivrig fotograf og sortbjørn.
Old Faithful i Yellowstone.Fremme i West Yellowstone blev jeg mødt af flere "No Vacancy" skilte. Flere hoteller jeg kørte forbi havde udsolgt. Hos Hadley's fik jeg det sidste værelse. Da jeg gik ud af receptionen blev skiltet med "No Vacancy" tændt. Næste gange jeg skal til Yellowstone National Park bestille jeg hotelværelse hjemmefra.
Fakta – onsdag den 19. september
Oplevelser: Beartooth Highway, Chief Joseph Highway, Yellowstone National Park, Bear Jam, sortbjørn, kronhjorte, prærieulv, æselørehjorte, bison, Old Faithful Inn og gejserne.
Rute: MT Highway 191 – Interstate I-90 – MT 70 – MT 212 (Beartooth Highway) – Red Lodge – Beartooth Pass – Red Lodge – MT 308 – WY 120 – WY 296 (Chief Joseph Highway) – MT 212 (Beartooth Highway – Yellowstone – Tower Roosevelt – Canyon Village – Lake Village – West Thumb – Old Faithful – Madison – West Yellowstone.
Kørte km: 734.
